AndersRue.dk
Caiman Hunt
Ca. en gang om måneden var vi på en caiman hunt. En caiman er meget lig en alligator, og man kan kun kende forskel på dem på skjoldet foran på bugen. Der er 4 forskellige arter i dette område: black, dwarf, smooth-fronted og spectacled. Størrelsen varierer ca. fra 0,70 m og op til 7 m, hvor black-caimanen er størst. Når de ligger i vandet, kan man kun se snuden og øjene, der stikker op. Afstanden mellem snuden og øjene er 1/7 af hele caimanens længde og det er meget godt at vide, for hvis der er 1 m mellem øjene og snuden, skal man ikke prøve at fange den.

Jagten starter efter mørkets frembrud, da de kun kommer frem i mørke. Stuart står helt forrest i båden og lyser med en kraftig lommelygte. Vi sejler langs floden ca. 30-40 m fra breden. Når man lyser en caiman i hovedet genskinder øjene tilbage, og derfor kan man hurtigt få øje på dem. Det er forskelligt, hvor lang tid der går til man ser en caiman, alt fra 10 min til 2 timer. Selvom vi finder en, betyder det ikke, at vi fanger den. Vi skal alle være stille og have vores lommelygter slukket. Både lys og lyd kan skræmme dem væk.

Det er altid Stuart, som først ser en caiman, og her er det meget vigtigt, at der er stille. Han lyser den direkte i øjene og flytter ikke fokus fra den. Den bliver blændet og instinktivt bliver den bare liggende helt stille, og håber den ikke er set. Stille og roligt sejler vi tæt på, og Stuart ligger sig helt ud på spidsen af båden, så han næsten kan røre vandet med armene, og samtidig bliver den stadig blændet af lygten. Da vi når helt hen til den, griber Stuart fat i den og haler den op i båden, så vi alle kan se den. Det er dog kun Stuart, der holder den, og det skal være med et fast greb om snuden på den. Den kan bide temmelig hårdt, selvom de ikke er så store.

Den første, jeg var med til at fange, var en Black-Caiman på ca. 1 m. 2. gang fangede vi en Dwarf-Caiman, som var lidt mindre, men også mere sjælden. Det var et par år siden, de sidst havde fanget en Dwarf-Caiman. Den er også mere aggressiv og har små pigge, der kan skræmme andre dyr væk. Den første vi fangede (Black-Caiman) tog vi med hen til plænen i vores lejr for at fotografere den. Derefter slap vi den fri i åen ved siden af, hvilket er den samme å vi bader i næsten hver dag, hmmm. Den anden (Dwarf-Caiman) måtte slippe løs på en banke/revle et stykke væk, da den var meget aggressiv, og Stuart var bange for at den ville blive i området, hvis vi slap den løs på Taricaya. Den er nemlig også meget territorial.

Det var meget spændende at være med på de ture. Det er jo heller ikke hver dag man kommer tæt på og røre sådan et dyr. Man kan virkelig mærke, at den er hårdfør med den armering, den render rundt med.